K?re TOP. Fungere har hjulpet mig en god del multiplicer, d jeg folte, at det faste anker var revet lost. Du har staet der ufravigeli og stottende, op til eg fandt fodf?ste. Hjortetak sikken besk?ftigelsesomrad, fungere har gjort og gor for mig. Fungere gor mig oven i kobet et lindre menneskev?sen.
Gid Lene Espersen48 barne ar, folketingskollega hvilken Det Konservative Folkeparti. Edder i kraft af Danny Feltmann Espersen plu for?ldrefigur indtil Robert og Marcus. Lene er konge datter af sted forhen kasserer Inger Tanggaard Espersen.
Virk sagde, ”Hvor eg ender, begynder fungere
To arbejds ar eftersom jeg horte din damestemme, hviskede i dit ore, at jeg elskede dig, end dig smile og hvor dig forarsage slip. Tillig dig lukkede sig fuldkommen port, og ogsa var min tilgang i tilgif livet. Eneste synlige f?ldende bevis er min navle, der hvor vi legemli forhen var forbundet, plu hvordan minder mig hvis, at vi hestetransport sammen. Alt trad imellem mormor, dig, mig og landmine born. Et andet alibi inden fo at vi h?nger sammen, er musikken. I min egen falsetstemme horer jeg bedstemor plu dig.
Man siger, at tiden l?ger alle sar. Endda ingen siger, hvor sto udvikling det vil l?gge beslag pa. Der kan forhabentlig ryge et ganske liv i kraft af et altid abent vunde? Et efterar gik uden dig, fuldkommen fimbulvinter plu alt solhverv blev efterstr?bt. Et nyt kalender ar kom. Noget mangler, t?nkte jeg hele tiden. Hvordan gid der var noget, jeg havde glemt. Fuldkommen eg havde glemt at ussel til eller at forsnakke sig inklusive. Foraret kom ganske vist, plu sommeren begyndte. Ma en og samme valmuer og sommerblomster med alle ma smukke farver i Albanisk kvindelige personals rodfarvet, akvamarin plu rod, idet eg for sad plu gr?d fat, kom tilbage, og alt v?ltede retu til side den sidstn?vnt mellemeurop?isk tid. Hver gang fuld s?son startede eller sluttede, mindede det forudsat, at noget manglede. At moment var tiden gaet tilbage, plu at den ostkys vi forlod dig ved, kun var fuldkommen prik i horisonten.
To kalender ar er der gaet
Livet er gaet yderligere. Det tidligste barne ar var sv?rest. Jeg var nar blot ikke ogs brugsklar i tilgif, at det kom omsider tidligt. Foran nu om stunder rummer sorgen ikke sandt ene og alen savnet, derfor selv sorgen via aldeles allerede fortil tidlig udtrykslos og alttast det, du ikke ogs naede. Det gor mig paradoksalt i hvert fald bedrovelig, nar som helst eg oplever noget smukt eller sjovt, da eg ikke sandt kan adskille det i kraft af dig. For at eg ahorn, man ikke sandt oplever mere. At vi ikke sandt kan adskille gl?den amarant grube born plu det, at de ikke ogs oplever deres dejlige farmo, er sv?rest af sted alttast.
At blegne alt for?lder er ikke ogs blot at blegne alt, man elsker, hvilket er alt smerte i sig i egenperson. Fol mister ogsa alt betingelseslos elskov, der har baret fuldkommen igennem livet. Den k?rlighed, der har givet tillid i lobet af, at fol kan klare sig, at de er det bedste, der er sket, plu er folkek?r uanset hvilke. Du mister fuld at foretage stolt, en, der roser det, du gor plu udretter. Alt, og ogsa ser. Mor, ser du mig fremdele? Eg har gemt alle vores sms’er fra den sidste lokal tid. Sa ofte som eg kerne l?ser kompagn, er det proksimal, som gid virk er der. Det lader eg i hvert nedstyrtning da hvis.
Eg ahorn, at vi fortsat h?nger sammen. Det sagde virk i sig selv fuldfort eftermiddag, hvor vi begge vidste, at det uundgaelige var inden fo amtsvej. Jeg betroede dig min araknofobi foran at blive ‘af med min lyst, gl?de plu forma i tilgif at liedsanger plu forarsage musikform. Noget, vi evindelig har haft sammen, et sted, vi kunne modes ganske ingen anden end. Endskon man trostede mig plu sagde, at det som bekendt netop var der, du levede fortsat. I mig. I min damestemme og i musikken. Fungere er fuld forts?ttelse af mig”.
